Koldthævede boller

Bread
Koldthævede boller – et weekendhit!

Antal personer: Ca. 12 boller.
Forberedelsestid:
10 minutter +  hævning minimum natten over.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Jeg elsker brød. Og jeg elsker hvidt brød. Du ved, den slags brød, som 9 ud af 10 i dag er mere eller mindre panisk angste for at støde ind i, i deres stenalderkost-psykose-lignende tilstand. Jeg er ikke til stenalderkost, som du måske kan fornemme. Nuvel, folk må for min skyld spise det de vil, men jeg er godt nok træt af hele konceptet omkring stenalderkost og forskrækkelsen for mel, pasta og så videre. For mon f.eks. kød i store mængder nu er så sundt, hvis det er kød, som er opvokset som en ko på penicillin uden reelt at fejle noget, men blot “for en sikkerheds skyld”?

Nåh, nok surt opstød i denne omgang; her en opskrift, som om ikke andet går i den anden retning! Jeg laver ofte en portion dej klar fredag aften, så vi på ingen tid af friskbagt brød lørdag og søndag – dét er et hit!

200 g hvedemel
350 g durummel
4 1/2 dl koldt vand
25 g gær
2 spsk. olie + lidt til pensling
1 spsk. salt

Rør gæren ud i det kolde vand, hæld de resterende ingredienser i, og ælt det hele godt og grundigt igennem. Dæk herefter skålen med husholdningsfilm, og stil det i køleskabet minimum natten over.

Når du er ved at være sulten efter friskbagte boller, så tænd for ovnen på 220 grader. Læg herefter dejklatter på en bageplade med to skeer, pensl med lidt olie og smid dem i ovnen i ca. 20 minutter.

Dejen kan stå 3–4 dage i køleskabet, så bikser du dejen sammen om fredagen, så kan du på en halv times tid få friskbagte boller lørdag og søndag. Dét er sgu’da en god start på weekenddagene!

I øvrigt går dejen også fint som flûte – her lægges halvdelen af dejen bare på bagepladen i form som flûte, og så ender du – sjovt nok – ud med sådan et. Det var sådan et der gik som tilbehør til denne suppe i øvrigt …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s