Chicken Chimichangas

DSC_0020
Chicken Chimichangas.

Antal personer: 6 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter + bønner i blød natten over.
Tilberedningstid: 45 minutter.

12 hvedetortilla
900 g kyllingefilet uden skind og ben
2 finthakkede løg
6 fed finthakket hvidløg
1 dåse hakkede tomater
1 dl kyllingefond
2 tsk. chili
2 tsk. spidskommen
2 tsk. paprika
2 tsk. stødt koriander
250 g røde bønner udblødt i vand natten over
3 avocado
Salt
Peber
400 g revet ost
Frisk koriander
Jalapenos
Creme fraiche
Olivenolie

Kog bønnerne efter anvisning på pakken – omkring 30 minutter er nok nogenlunde i omegnen af, hvad der vil stå på de fleste pakker.

Opvarm olie i en gryde, og smid løg deri. Svits til de er klare, hvorefter kyllingen skal samme vej i selskab med de fire af hvidløgsfeddene samt krydderierne.

Når kyllingen har fået farve, så tilsæt de hakkede tomater og fond og lad det hele simre i 15 minutter. Så skal bønnerne deri, og det skal boble videre under låg i yderligere 10–15 minutter. Smag til med salt og peber.

Hæld en smule op på en tortilla og smid lidt ost på. Luk herefter tortillaen og læg den i et ildfast fad. Bliv ved til hhv. tortillaer og fyld er brugt op. Drys en håndfuld ost over til sidst, og så er det ellers i ovnen i ca. 15 minutter til osten er smeltet og gylden.

Server med guacamole (mos avocadoerne og tilsæt det sidste hvidløg og smag så til med salt og peber), creme fraiche og jalapanos. Nåh ja, og så et ordentlig skud frisk koriander.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s