Rom | Kap. 4

IMG_2684
Den syner ikke af voldsomt meget, Spiriti & Forme, men stik endelig hovedet derind.

Sidste aften i Rom havde vi egentlig planlagt at spise på Il Chianti Vineria ved Trevi-fontænen. Men da en manglende bordbestilling gjorde, at vi stod i kø som nummer 117 til et bord (og med risiko for, at vi kunne blive placeret nærmest midt i døren) besluttede vi at søge ned af den lille smøge, som er til venstre for restauranten.

Her er der to restauranter; en halvdyr og en heldyr. Vi valgte den kun halvdyre: Spriti & Forme.

Det viste sig efterfølgende, at de to restauranter tilsyneladende har et meget tæt samarbejde, hvor de på det nærmeste har fordelt hhv. fiskekøkkenet til den ene, og kødkøkkenet til den anden. I hvert fald rendte de to restauranters tjenere over til hinanden alt efter, hvad de forskellige gæster havde bestilt. Sjovt at se, når en tjener nærmest spørgende kom ind fra restauranten på den anden side i håbet om, at der sad en gæst og så forventningsfuld ud, så han vidste, hvor tallerkenen skulle placeres.

IMG_0021
Lasagne lavet på bl.a. zucchini-blomster og safran.

Nåh, men til maden: Menukortet er ikke stort og prangende, men der er gode og reelle retter at vælge mellem. Vi sprang på en omgang fyldte zucchiniblomster, da det er nogle af de ting, som vi før har været meget begejstrede for, og som er virkelig svære at opdrive i Danmark. Derudover en lasagne lavet på samme blomster og safran.

IMG_0022
Zucchini-blomster med fyld af ricotta og friske krydderurter.

Forretterne var gode begge to, og meget smagfulde. Jeg må være ærlig at sige, at specielt de fyldte blomster har jeg fået bedre længere sydpå i Italien, men de kravler alligevel godt op på listen. De var fyldt med en lækker blanding af ricotta og krydderurter, hvilket underbyggede den sarte smag som blomsterne – trods alt – har.

Lasagne-modellen har jeg ikke prøvet før, men den faldt nu også i ganske god jord. Den var lækker og cremet, og også her var smagsnuancerne tonet så tilpas meget ind efter, at blomsterne – og safran for den sags skyld – ikke er det, som smager af mest i hele verden.

IMG_5378
Langtidssteg svinekød – smagen af jul med italienske undertoner.

Til hovedret valgte vi hhv. et omgang langtidsstegt svinebryst samt kalveruller med fyld af gulerødder og blegselleri. Efter lidt angrebsvanskeligheder på svinekødet (det havde det med at ville rulle afsted, når man prøvede at prikke til det), kom vi godt i gang. Svinebrystet havde ligget i en god slat timer sammen med rigelige mængder af krydderurter, som virkelig var trængt ind i kødet. Det omkringliggende fedtlag, som omsluttede kødet gjorde, at det var meget mørt og saftigt – alt i alt en lækkerbisken men en snært af den snarligt forestående jul.

IMG_5376
Kalvekødsruller af den møreste slags med fyld af bl.a. gulerod og blegselleri.

Kalverullerne var bedre. Ikke at svinekødet på nogen måde var ringe, men kalverullerne var bare bedre. De var mere en møre, og grøntsagerne gjorde det “sarte” kød rigtig godt selskab. Saucen, som jeg umiddelbart vil skyde til at have været under kraftig indflydelse fra bl.a. fløde og måske Masala, understøttede det hele og fuldendte retten på ganske elegant vis.

IMG_5382
En fluffy dessert: Butterdej med lækker mascapone-fyld og creme anglaise. Halleluja!

Desserterne – og specielt den ene – var i en liga for sig. Der skal en del til, at en dessert kommer til at fremstå som en decideret ret for sig selv, når jeg husker tilbage på en middag – ofte er den blot et skridt på min vej mod espressoen.

Men disse to desserter, de var sgu’ gode.

Den ene – den på billedet ovenfor – var en butterdejs-sag med fyld af en cremet omgang mascapone med noget vanille-halløj. Hele herligheden svømmede så rundt i en omgang creme anglaise, som jeg – uden problemer – kunne drikke af en kop, blev den sat foran mig. Wow!

IMG_5381
Den til dato bedste dessert: Espresso-semifreddo.

Men den bedste dessert var denne: En espresso-semifreddo ligeledes med tilhørende creme anglaise. Jeg har, så vidt jeg lige husker, aldrig fået så god en “is”. Den var perfekt afstemt i sin kaffesmag, og var lige tilpas cremet og blød i smagen på én og samme tid.

Kommer du forbi restauranten, så gå derind. Er du ikke specielt sulten, så nøjes med espresso-semifreddoen. Er du bare det mindste sulten, så spis gerne en hel tre- eller fireretters. Pengene er givet godt ud.

Adresse
Da vi oprindeligt ikke havde planlagt at spise der, så er jeg bange for, at jeg ikke kan den præcise adresse. Men finder du Il Chianti Vineria på Via del Lavatore 81 ved Trevi-fontænen, så stil dig med fronten mod indgangen. Til venstre derfor er der en lille-bitte gade, hvor der er to restauranter, som ikke syner af meget. Den til venstre er Spiriti & Forme.

Reklamer

One thought on “Rom | Kap. 4”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s