Rom | Kap. 2

IMG_5289
Langtidsbraisserede oksehaler i krydret sauce på Hostaria Al 31.

For ikke at det hele går hen og bliver alt for forvirrende – eller også ender det netop sådan – fortsætter jeg ikke den bagvendte historie fra Rom. Nu starter derimod begyndelsen: Første aften spiste vi på en lille restaurant ikke langt fra, hvor vi boede, som hedder Hostaria Al 31.

Restauranten er anbefalet i Grøndahls bog om Rom, så lad det være sagt med det samme: Der er andre danskere, som kender til stedet, og du skal nok ikke kaste dig ud i at snakke højlydt om sidemanden i forventning om, at han ikke forstår, hvad du siger. Af princip er jeg ikke tosset med, at der er andre danskere omkring mig, når jeg er ude at rejse, men omvendt kan man dårligt forvente andet, når man tager det Rom – og slet ikke, hvis man bevæger sig ind på en af en dansk forfatter anbefalet restaurant. Ejeren, vist nok ved navn Umberto, er da også så glad for Grøndahl, at han har bogen stående frit fremme.

Nåh, men da chokket over at være ét par blandt 3 andre danske par i restauranten, skulle der jo noget på bordet. Vi kom frem til en omgang langtidsbraisserede oksehaler, kanin i krydret sauce, creme caramel og en tiramisu måtte kunne gøre det ud for første aftens menu. Nåh ja, og så en omgang husets vin, som mestendels smagte af Ribena for voksen (ikke et ondt ord om det, men forvent omvendt heller ikke mere).

Oksehalerne smagte godt. Kort og godt. De havde simret i laaaang tid sammen med bl.a. tomater og selleri, og lur mig om der ikke havde var et skvæt cognac i også. Med andre ord en meget velsmagende og varmende ret.

Kaninen var også ganske udemærket, og befandt sig godt i en sauce lavet på bl.a. rosmarin og hvidvinseddike. Jeg skal være ærlig at indrømme, at det ikke var den type sauce jeg forventede, da der i menukortet stod “krydret”, men det gør bestemt ikke noget at blive overrasket fra tid til anden. Men jeg var dog en smule ked af måden, som kaninen var blevet parteret på; den store kniv havde vist været lige lovlig meget på arbejde, og havde ikke blot skåret, men tilsyneladende også hakket lidt. Med andre ord var der en del små-stumper af div. knogler og lign., hvilket gjorde fornøjelsen af retten en smule mindre, da men konstant var nervøs for at knase sådan et stykke mellem tænderne. Kald mig bare sart, men jeg kan bedst med mad, hvor jeg ikke skal “gennemsøge” maden inde i munden, inden jeg for alvor tykker og smager. Omvendt må jeg bestemt indrømme, at det smagte rigtig godt – så uden ben-halløjet havde det været virkelig lækkert!

IMG_5290
Kanin i krydret sauce.

Desserterne var klassikerne Creme Caramel og Tirmisu. Begge gode og som de skulle være. Lady Fingers’erne som var i tiramisuen var luftige samtidig med at de var cremede – et “mix”, som jeg endnu ikke har oplevet før. Og hvordan pokker det er lykkedes kokken at lave netop det mix, det er mig lidt af en gåde.

IMG_5291
Creme Caramel.

Alt i alt en god oplevelse på Hostaria Al 31 – dog med, efter min smag, for mange danskere og lidt for store udsving hist og her. Er du til god og “gammeldags” romersk mad, så er restauranten dog et besøg værd.

Adresse
Hosaria Al 31
Via delle Carozze 31
Rom

IMG_5292
Tiramisu.

En mening om “Rom | Kap. 2”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s