Hel grillet makrel med sur/sød/stærk sauce

Makrel
Hel grillet makrel med sur/sød/stærk sauce.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter + min. 30 minutter til marinering af fisken.
Tilberedningstid: 15 minutter.

1 hel makrel
1 lille bdt. frisk koriander, finthakket
4 spsk. fiskesauce
Finthakket skal af en øko-citron
1 tsk. friskhakket ingefær
1 tsk. friskhakket hvidløg
2 spsk. sød chilisauce
1 spsk. Ketjap Manis
1 spsk. soya
2 spsk. sesam-olie

Rids 4–6 steder på hver skindside af fisken. Bland koriander, fiskesauce og citron, og gnid grundigt ind i fisken, som derefter skal ligge og hygge sig i min. 30 minutter.

Tænd så ovnen på grill, og smid fisken derind. Den skal have cirka 5 minutter på hver side. Kig lige til den i ny og næ, for pludselig går det stærkt. Og den skal have farve, men jo ikke pulverisere.

Saucen laves ved, at olie opvarmes i en lille gryde. Kyl så ingefær og hvidløg deri, og svits i 30–40 sekunder, inden, chilisauce, Ketjap Manis og soya kommes i. Lad det småsimre et par minutter eller fem, og så er dét klaret.

Server fisken på jasmin-ris og hæld lidt sauce over. Pynt evt. med ekstra koriander og en skive citron. Jeg havde desværre kun citronen.

2 meninger om “Hel grillet makrel med sur/sød/stærk sauce”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s