Honning- og bourbonmarineret kylling med gulerødder i purløgscreme.
Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid: 10 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.
Opskriften på kyllingen finder du her – i denne omgang lod jeg dog kyllingen marinere natten over, hvilket bestemt ikke gjorde resultatet dårligere. Opskriften på gulerødderne (som var virkelig velsmagende, og gjorde sig ret godt sammen den sødlige/røgede/brankede kylling) finder du nedenfor.
500 g gulerødder skåret i 1/2 cm skrå skiver
1 bdt purløg
1 1/2 spsk creme fraiche
Salt
Peber
1 spsk smør
2 dl vand
Saften fra 1/2 citron
Smid gulerødderne i en sauterpande sammen med vand, smør, salt og peber. Læg låg på og kog i 10 minutter ved simre-varme. Tag så låget af og skru op for varmen, og lad væden koge ind.
Tilsæt citronsaft og lad det simre videre i et par minutter, inden creme fraichen tilsættes samtidig med, at du igen skruer ned for varmen. Endnu et minut skal gå, og så drysser du finthakket purløg over og rusker rund.
Voilas!
One thought on “Honning- og bourbonmarineret kylling med gulerødder i purløgscreme”