Cognac-flamberede kalvehaler

Anrette
Mmmmmm …

Antal personer: 2 (sultne) personer.
Forberedelsestid:
20 minutter.
Tilberedningstid: 180 minutter.

Kalvehaler! Det havde jeg sgu’ alligevel aldrig før kastet mig ud i – altså før i aften. Men jeg syn’s selv, at det lykkedes ret godt. Og der er altså ét eller andet ved simremad, som bare gør sig virkelig godt på en dag som i dag, hvor minusgraderne bliver pisket i ansigtet på én af en knap så venlig vind.

Retten serverede jeg med et stykke groft brød og en ganske almindelig salat til. Derudover lidt friske appelsinskiver – bare fordi de var der. Meeeen lidt mos af rodfrugter eller lignende ville nu heller ikke have været af vejen, hvis ikke det var fordi vi er lidt sundheds-agtige herhjemme for tiden. Kulhydrater er – åbenbart – vores fjende nummer 1 for tiden.

1
1 kalvehale i mindre stykker (bed slagteren om at skære den ud)
10 tørrede (men bløde) figner, grofthakkede
15 sorte peberkorn
2 hakkede løg
Saften af en appelsin
4 hele kanelstænger
4 skiver hakket serranoskinke
4 laurbærblade
Salt
150 g hele mandler
Olivenolie
Cognac

2
Opvarm lidt olie i en stor gryde og svits løg, figner, kanel, peber, laurbærblade og mandler deri. Læg det efterfølgende til side.

3
Opvarm yderligere lidt olie i gryden, og brun kalvehalen og skinken godt deri. Tilsæt appelsinsaft og cognac, og stik ild til det –husk ikke at have emhætten kørende imens.

4
Når ilden er gået ud igen, så smid løg-blandingen tilbage deri, og hæld vand ved – det skal lige akkurat dække hele herligheden. Lad det koge op, og skru så ned, så det blot simrer. Lad det simre i 2–3 timer.

Smag til med lidt salt og servér!

Advertisements

3 meninger om “Cognac-flamberede kalvehaler”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s