Kyllingeruller med basilikum og grillet squash

Kylling
Kyllingeruller med basilikum og grillet squash som tilbehør.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
15 minutter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Den opmærksomme læser af bloggen vil vide, at der skulle have været parmaskinke udenom kyllingerullerne. Det glemte jeg i kampens hede, hvor der samtidig skulle produceres special-menu til den førstefødte, ligesom Osso Buco’en til de kommende dage også skulle igangsættes. Hov …

2 kyllingebryster
16–20 friske basilikumblade
Salt
Peber
2 squash
1 rød chili
1 lille bdt mynte
Lidt olivenolie

Halvér kyllingebrysterne på den lange led, og bank dem godt flade – pas på ikke at smadre dem helt og aldeles. Fordel de friske basilikum på fileterne, og rul dem sammen. Rul dem stramt ind i husholdningsfilm. Luk dem godt til, så der ikke kan komme vand ind.

Kog vand op i en gryde, og smid kyllingerullerne deri. Kog dem i 5–6 minutter, og tag dem så op, og pak dem ud af filmen igen.

Opvarm lidt olie på en varm pande, og læg kyllingen derpå. Giv dem stegeskorpe.

Hak chilien og mynten fint, og bland med lidt olivenolie.

Skær squashen i tynde skiver. Opvarm en grillpande på fuld varme, og smid skiverne derpå. Når de har taget farve og er blevet møre, så vend dem i chili/mynte-halløjet, og tilbehøret er klar. Giv dem i øvrigt lige et skud salt og peber inden grillningen.

Reklamer

4 meninger om “Kyllingeruller med basilikum og grillet squash”

    1. Det var også meget lækkert (og rasende nemt), synes jeg – selvom det var sundt 😉

      Man skal dog være opmærksom på, at de kære grøntsager svinder en hel del under grill-delen, så er man sulten, så køb minimum de – som nævnt i opskriften – 2 squash. Og gerne 3 eller 4 alt efter størrelsen på dem.

      Mvh.
      Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s