Dampet torsk på smørstegte jordskokker – og lidt til …


Dampet torsk med jordskokker på tre måder.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter + 60 minutters stilstand for fløden.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Jeg skal snart ha’ sat mig ned og lært, hvordan man ta’r nogle bedre billeder. For indrømmet: Det ser noget gråt-i-gråt ud det her. Men, men, men … Det er jo trods alt også selve maden, som er mit hovedfokus, og ikke billederne af den. Men forstil dig lidt grønt et eller andet sted på tallerknen, lidt dybde i billedet osv. så sku’ den være der.

Torsk
2 gode stykker torskefilet
6 sorte peberkorn
1 laurbærblad
1 slat hvidvin
Vand

Peberrodsfløde
2 dl fløde
Friskrevet peberrod

Jordskokkechips
Jordskokker
Smagsneutral olie
Salt

Jordskokkepuré
Jordskokker
Lidt af peberrodsfløden
Lidt smør
Salt
Peber

Smørstegte jordskokker
Jordskokker
Smør

Torsk
Hæld vand, hvidvin, peberkorn og laurbærblad i en gryde sammen med fisken – fiske skal lige akkurat dækkes. Kog i fem minutter.

Peberrodsfløde
Riv peberrod og prop det i stuetempereret fløde i en time. Si herefter peberroden fra. Pisk “toppen” af fløden til skum med en stavblender.

Jordskokkechips
Vask jordskokkerne grundigt, men lad skrællen sidde på. Skær dem i ultratynde skiver (mandolinjernet er din ven). Opvarm olie i en gryde – olien er klar, når en brødterning bliver gyldenbrun på ca. 25 sekunder. Smid jordskokkerne i olien, og friter dem til de er sprøde og gyldne. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Jordskokkepuré
Rens jordskokkerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i letsaltet vand. Si vandet fra og mos jordskokkerne. Smag herefter til med lidt af peberrodsfløden, smør salt og peber

Smørstegte jordskokker
Rens jordskokkerne, men uden at skrælle dem. Skær dem i stykker på ca. 3 x 3 cm. Opvarm smør på en pande, og hæld jordskokkerne derpå – lad dem svitse der i omkring fem minutter. De skal stadig have bid.

Opskrifterne tog sit udgangspunkt i GASTROmads opskrift, som du finder her – og så med lidt egne tilføjelser, da det ikke var til at opstøve rosenkål i Fredensborg og omegn, men tingene jo skulle mætte. Guderne må i øvrigt vide, hvorfor der ikke kunne opstøves rosenkål? Og de var ikke bare udsolgt. De var der bare … Ikke …!

Advertisements

3 meninger om “Dampet torsk på smørstegte jordskokker – og lidt til …”

  1. Mærkeligt med de der rosenkål, hmm, gad vide om det ikke er nået til Fredensborg endnu :-).
    God ide med jorskokke chipsene og pureen Thomas. Hvordan blev resultatet sammen med peberrodsskummet?
    /Søren

    1. Ja, det er sgu’ mærkeligt med de rosenkål – man sku’ jo syn’s at netop nu burde de være til at få fingrene i?

      Mht. pure og chips til skummet, så skal man blot ikke la’ det komme for tæt på chipsene – medmindre man er til bløde chips selvfølgelig. Pureen var go’ som “opsuger” af skummet, som virkelig smagte godt – så tak for dén opskrift!

      /Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s