Sprængt andebryst med honning, brun sauce og hvide kartofler


Sprængt andebryst med honning, brun sauce og hvide kartofler.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
20 minutter + 24 timer i køleskabet for anden.
Tilberedningstid: 30 minutter.

Det er jo ikke Mortensaften for ingenting, så and skal der til. Og det er til trods for, at det vel reelt burde være gås, hvis man skulle følge historien lidt mere korrekt, da det vist er blandt sådanne, at han gemmer sig. Men hva’, and smager jo godt, så jeg er fint med på, at vi afviger lidt på dén front.

Lage
1 liter vand
70 g salt
1 spsk tørrede enebær
1 spsk korianderfrø
1 spsk fennikelfrø
1 helt hvidløg
5 laurbærblade
1 spsk sukker

And
2 andebryster – måske 1 kan gøre det, hvis det er stort, eller I ikke er så sultne
2 spsk honning
1 tsk sennepskorn
1 tsk korianderfrø
1 tsk fennikelfrø

Sauce
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1/2 hønsebouillon-terning
1/2 dl portvin
2 dl madlavningsfløde

Lage
Bland alle ingredienser i en gryde og kog op. Lad det herefter køle af, og smid så andebrysterne deri. Ind i køleskabet i min. 24 timer.

And
Når anden har ligget i lagen i min. 24 timer, så tages den ud og duppes tør med køkkenrulle. Skær herefter ridser i skindet (endelig ikke ned i kødet) med ca. 1 centimeters mellemrum.

Læg dem på en kold pande, og varm den langsomt op. Når skindet er sprødt og gyldent, så vendes brysterne, og der skrues lidt ned for varmen. Hæld lidt honning på hver af brysternes skindside, mens kødsiden steges. Steg i noget der ligner 6–8 minutter, og læg dem så til at hvile på et skærebræt mens saucen tilberedes. Lige inden servering drysses med krydderrierne, som lige har været e tur forbi en morter inden da.

Sauce
I andefedtet svitses løgene ganske let gyldne. Hæld herefter portvinen på, og kog ind til ca. 1/3. Tilsæt så bouillonterningen og madlavningsfløden, og lad saucen koge tyk. Færdig.

Anret anden i tynde skiver med de kogte kartofler samt saucen. Drys evt. lidt hakkede soltørrede tranebær over, hvis du skulle have nogle på lager.

Opskriften på anden er delvist inspireret fra et “Mad & Venner”-blad – resten er egen “avl”.

Advertisements

En mening om “Sprængt andebryst med honning, brun sauce og hvide kartofler”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s