Umbrien part V


Som tidligere skrevet, så kom der en dag to pizza-bagere forbi for at lære os at lave de ægte italienske pizzaer. De kunne ikke et ord engelsk, så igen blev tegnsprog brugt flittigt. Det var en virkelig hyggelig aften, hvor hele familien var med ved forberedelserne.

Pizzaerne skulle i øvrigt have været bagt i den udendørs brændefyrede pizzaovn, men desværre havde denne ikke været brugt meget længe, hvorfor den ikke kunne bruges alligevel, til trods for, at vi prøvede. Men ovnen fungerede heldigvis også fint.


Pizzaovnen udenfor, som vi desværre ikke fik ret meget gavn af.


Vores kære italienske pizzabagere.

Grunddej til 3 medium-størrelse pizzaer
500 g mel (type 00)
250 g vand, 37 grader
30 g olie
5 g gær
8 g salt

Opløs gæren i vandet, og tilsæt herefter olien.

Lav en bunke af melet blandet med salt på bordet, og lav en fordybning i midten, hvori gærblandingen hældes.

Rør gradvist gærblandingen ind i melet og ælt i 20-30 minutter.

Del dejen i 3 dele, som efterlades til hævning direkte på køkkenbordet med et fugtigt klæde over. Lad dem hæve i ca. 3 timer.

Så er dejen klar til brug.

Har du travlt, så kan du nøjes med at lade dejen hæve i 1 1/2 time, hvis du i stedet for 5 g gær bruger 12 g og ydermere tilsætter en tsk sukker til dejen inden den æltes.

Pizzasauce
Flåede tomater
Basilikum
Salt
Olivenolie

Bland, blend og smag til.

Rosmarinbrød
Olivenolie
Pizzadej
Frisk rosmarin
Salt

Opvarm en god slat olie på en pande ved jævn til stærk varme, og tilsæt lidt af den friske rosmarin.

Når det har sydet og boblet lidt, og smagen er trukket ud af rosmarinen til olien, så smid lidt salt på og en pandekage af dej på ca. 1 cm tykkelse på.

Lad den stege lidt og løft den lidt en gang i mellem. Vend brødet, når den er gylden og sprød på undersiden.

Steg videre efter samme princip på den anden side.

Læg efterfølgende brødet på et stykke fedtsugende papir, så det lige kan dryppe lidt af, men server det, mens det stadig er varmt.


Rosmarinbrød – en lækker forret.


Undertegnede i gang med at vende rosmarinbrødet under kyndig vejledning fra vores italienske ven.

Margherita
Pizzadej
Tomatsauce
Mozzarella
Frisk basilikum

Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse, som lægges i en bradepande.

Fordel lidt tomatsauce på dejen og læg mozzarella-stykker, som er pillet fra hinanden og har ligget tilafdrypning i et dørslag inden, og sæt den i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter.

Fordel frisk basilikum på pizzaen og servér.

Pizza margherita.

Napolitana
Pizzadej
Tomatsauce
Mozzarella
Ansjoser
Tørret oregano

Samme fremgangsmåde som margherita’en, dog skal ansjoserne og oregano på med det samme, sammen med de resterende ingredienser.

Pizza napolitana.

Capricciosa
Pizzadej
Sorte oliven
Mozzarella
Artiskokker (fra glas og i olie)
Champignon (fra glas og i olie)

Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse, som lægges i en bradepande.

Fordel tomatsauce på bunden, og smid pizzaen i ovnen ved 250 grader i ca. 5 minutter, så lidt af væden kan fordampe.

Fordel derefter resten af fyldet, og bag pizzaen færdig efterfølgende.

Pizza capricciosa.

Romana
Pizzadej
Zuchinni i tynde skiver
Zuchinni-blomster
Ansjoser
Mozzarella

Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse, som lægges i en bradepande, som er smurt med lidt olie. Lad den efterhæve i ca. 1 time.

I mens renses zuchinni-blomsterne for støvdrager og bunden skæres af.

Fordel herefter fyldet og smid den i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter.


Pizza romana.

Salsiccia
Pizzadej
Mozzarella
Salsiccia (frisk)

Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse, som lægges i en bradepande.

Fordel fyldet og i ovnen med pizzaen ved 250 grader i ca. 10 minutter.


Pizza salsiccia.

Dessert-pizza
Pizzadej
Nutella
Mandler, smuttede og hakkede
Flormelis

Rul dejen tyndt ud, og med en diameter som passer til en pande.

Hæld lidt fedtstof på panden og smid dejen på. Bag den til den er gylden på den ene side, hvorefter brødet vendes og bages færdig på den anden side også.Gør det samme med endnu et brød.

Fordel nutella på det ene brød, og kom det andet ovenpå.

Skær “sandwich’en” i passende stykker, sigt lidt flormelis over samt lidt hakkede mandler.

Hæld herefter yderligere lidt nutalla over som pynt.

Serveres varm.


Dessert-pizza.

Reklamer

20 meninger om “Umbrien part V”

  1. testede din pizza opskrift på en bagesten i weberen. Det fungerede super og stor ros til bunden fordi den bliver sprød og knasende og ikke blød og slatten som det nogen gange kan ske med hjemmelavede pizzaer. Vi testede også et rosmarinbrød på panden mens vi ventede – lækkert og der kan varieres med masser af dyppelse mens man venter på pizza. Mange hilsner Pernille

    1. Hej Pernille

      Jeg er glad for at høre, at opskriften faldt i god jord. Jeg er desværre ikke selv indehaver af en bagesten til grillen, men den er på ønskesedlen, for jeg har efterhånden hørt meget godt om den.

      Rosmarin-brødene er jeg også selv tosset med – nemme og hurtige (hvis man altså ser bort fra hævetiden til dejen, he he), og så smager de rigtig godt. Fine som “tidsfordriv-mens-hovedmåltidet-bliver-færdig-ret” som du ganske rigtig siger.

      Mvh.
      Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s