Umbrien part II


Obika = lækker lufthavnsmad!

Efter introduktionen til vores tur til Umbrien, så er det nu tid til lidt mere derfra. Og for at gøre tingene mindst muligt logisk, så starter jeg med … Slutningen.

Sagen er nemlig den, at jeg havde allieret mig med min kære far mht. nedskrivningen af opskrifterne for hhv. vores italienske mama og pizzabagerne. Og grundet forskellige omstændigheder, så har det endnu ikke været muligt for mig at få fingrene i dem endnu. Men når jeg har dem, så kommer de selvfølgelig også her.

Men indtil da, så vil småberetningerne altså være om mad (sjovt nok, når det nu er en mad-blog), men uden opskrifter. Mere blot små anekdoter om mad-relaterede emner, som vi oplevede undervejs.

Obika Mozzarella Bar
På vejen hjem havde vi lidt tid i Roms lufthavn, som skulle slåes ihjel. Og hvordan gør man det bedre, end at finde et sted at spise?

Allerede da vi ankom til Rom blev jeg ganske imponeret over noget så simpelt som deres udvalg af fastfood ved bagagebåndet. Hvor man i Danmark har pølseboden med røde pølser og andre mere eller mindre utiltalende ting, så havde de her små focaccia’er med bl.a. tyndtskårne zucchini-skiver og parmesan. Hamrende simpelt, men sgu’da så meget lækrere end en rød pølse.

Nåh, men tilbage til afrejse-restauranten. Vi smed os ind på Obika Mozzarella Bar, som var et ganske tiltalende sted lige i begyndelsen af lufthavnen. Kæden, som det viste sig, at det er, er vist ejet af Bvlgari bagmand, men det er en helt andet historie.

Vi bestilte en ganske almindelig portion pasta med tomatsauce (Schiaffoni di Gragnano) og mozzarella samt en pastaret med røget og stegt sværdfisk, ricotta og så en pistacie-pesto til (Scialatielli di Gragnano). Umiddelbart var mine forventninger ganske små – det var jo trods alt en lufthavns-restaurant.

Men, men, men, mine forventninger blev gjort til skamme. For ind kom to virkelig lækre retter.


Pastaretten med tomatsauce og mozzarella.

Pastaretten med tomatsauce var med pasta kogt til perfektion. Tomatsaucen var lækkert krydret, og mozzarellaen var absolut en af de bedste jeg har smagt. Det var selvfølgelig den ægte bøffelmozzarella (det var jo en mozarella-bar) – og det kunne smages.


Spaghetti med røget og stegt sværdfisk. Skidt billede, men brug fantasien lidt.

Spaghettien med sværdfisken må jeg ved lejlighed prøve at efterligne. Den var virkelig god. Spaghettien var også her kogt til perfektion, og vendt i en meget lækker grov pistacie-pesto. Efterfølgende var det så blevet anrettet med ekstremt tynde skiver røget sværdfisk samt et par sprødstegte stykker. Den stegte sværdfisk kan bedst beskrives som bacon med en lidt røget fiskesmag. Hold nu op, det var lækkerier. Efterligning må afprøves, så ligger du inde med en opskrift på noget der ligner, så må du virkelig gerne enten smide den her som kommentar, eller sende den i en mail til mig på tvj@dr.com. Du vil blive min dagens bedste ven, hvis det er!

Slut for Umbrien part II. Obikas hjemmeside finder du her, og giv dig endelig tid til at besøge den, hvis du har tid at slå ihjel i Roms lufthavn!

Reklamer

En mening om “Umbrien part II”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s