Hjemmelavet pitabrød – ikke med falafel alligevel …


Hjemmelavet pitabrød – dog uden de ellers planlagte falafel, da de strandede i Valby.

Antal personer: 2 personer.
Forberedelsestid:
30 minutter samt 2 timer til hævning og 24 timer til iblødsætning af kikærter.
Tilberedningstid: 20 minutter.

Der skulle egentlig have været falafel i de hjemmebagte pitabrød, men de strandede desværre i Valby, hvor vi glemte dem i en fryser hos de andre medlemmer af madklubben. For nej, jeg skulle ikke have lavet dem selv fra bunden – de frosne fra grønthandlerne omkring Nørrebro er heeelt fine, når det skal gå stærkt, hvis du spørger mig. Så i denne version er der reste-kødboller fra den førstefødtes første fest (opskrifter andetsteds på bloggen). Og så er der til gengæld også hjemmelavet hummus i.

Pitabrød
1/2 pose tørgær
4 dl hvedemel
1 tsk salt
1/2 spsk flydende honning
1 spsk olivenolie
1 1/2 dl lunken vand

Hummus
110 g tørrede kikærter
1 spsk tahini
2 fed hvidløg, knuste
1 tsk stødt spidskommen
Lidt citronsaft
1 1/2 spsk olivenolie
1 knsp cayennepeber
Paprika

Pitabrød
Bland gær med mel, salt og honning. Tilsæt olivenolie, og rør det til en jævn dej. Ælt dejen i 10 minutter. Læg dejen i en skål og lad den hæve i 1 1/2 time under et viskestykke.

Ælt dejen og del den op i 4 stykker, som rulles til boller og sættes til efterhævning i 20 minutter.

Sæt ovnen på 200 grader og sæt en bageplade ind.

Mel bordet og rul bollerne ud til flade pandekager på 1/2 cm tykkelse. Lad dem efterhæve i 10 minutter.

Sprinkl lidt vand ind i ovnen, og sæt pitabrødene ind på den varme bageplade. Bag dem i 3–5 minutter, til de er svulmet op.

Hummus
Læg kikærterne i blød i vand natten over. Hæld vandet fra dem, og kog dem derefter i rent vand som anvist på pakken. Hæld vandet fra (men gem det). Lad dem køle af.

Bland kikærter, taini, hvidløg, spidskommen, citronsaft, olivenolie og cayennepeber i en blender. Blend til en tyk, jævn masse. Tilsæt derefter lidt af kogevandet, så det bliver en smidig masse (ca. 3/4 dl). Hæld endelig ikke for meget kogevand i, da din mave nok så ikke vil synes alt for godt om det.

Smag til med citronsaft.

Drys hummus’en med paprika og den er klar til servering.

Opskrifter fortolket ud fra “The Essential Mediterranean Cookbook” samt “Brød” af Johan Åkerberg.

Reklamer

3 meninger om “Hjemmelavet pitabrød – ikke med falafel alligevel …”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s