Pulled Pork i hjemmelavede burgerboller


Pulled Pork med hjemmebagte burgerboller. Opskrift til 4 personer.

Et solidt stykke nakkefilet

Krydderiblanding
5 dele salt,
3 dele rørsukker,
3 dele paprika,
2 dele barbecuekrydderi el. lign.
1 del cayennepeber,
1 del chillipulver,
1 del spidskommen
Burgerboller (10 stk.)
50 g gær
5 dl vand, 37 grader
1 spsk salt
1 dl olie
12 dl hvedemel
Sesamfrø
1 spsk mælk
1 æg

Kødet – dagen før
Dagen før “rubbes” nakkefileten med følgende krydderiblanding.

Herefter vikles den ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter.

Lav evt. en ekstra portion rub til at drysse over kødet før servering

Kødet – på dagen

Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen ved 110 grader


Efter 10–12 timer når kødet en temperatur på 93 grader (brug et stegetermometer, det gør det hele meeeget nemmere), og alle sener og fedt smeltet væk, er det møreste kød tilbage! Kødet trækkes herefter fra hinanden.

Prøvesmag evt. det trukne kød – synes du det er tørt, kan du med fordel hælde lidt æblejuice over eller lidt kold vinegar sauce.

Ideelt set skal skidtet laves i en Weber-grill, men en ovn gør også et udemærket job. Dog er det en fordel at bruge en god, røget paprika (gerne spansk – de er fa’me gode til at lave sådan noget) give det en god portion grill-smag også, som røgen i grillen ellers står for. Laver du kødet i en grill, så brug evt. en almindelig paprika, så det ikke smager af røg, røg og atter røg.


Burgerboller

Smuldr gæren ned i vandet og opløs den.

Hæld væske, salt, olie og mel i en røremaskine. Ælt i røremaskinen i 15 minutter (eller ved håndkraft dobbelt så længe). Det er vigtigt at ælte i så lang tid – det gør hele forskellen til sidst.

Lad hæve under viskestykke i 40 minutter, eller til dobbelt størrelse.

Del dejen op i 10 stykker og lav dem til kugler, som du trykker flade.

Læg dem på en bageplade og lad dem hæve i ca. 30 minutter.

Sæt ovnen på 225 grader.

Pisk æg og mælk sammen og pensl brødene med blandingen, inden du drysser sesamfrø over. Bag i ovnen i 10–15 minutter.

Reklamer

16 kommentarer til “Pulled Pork i hjemmelavede burgerboller”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.