Kyllingelever i sherry med Gratin de Fenouil

Kyllingelever i sherry med Gratin de Fenouil. Opskrift til 2 personer.

Jeg skal være den første til at indrømme, at lever på ingen måde hører til én af mine livretter. Men hvis man på et tidspunkt skal kunne få den førstefødte til at smage på alt, inden han kan sige, om han kan li’ ting eller ej, så må man vel selv træne lidt inden, og prøve at smage ting, som man ikke umiddelbart synes om. Og for ikke at starte lige på og hårdt med kalvelever, så blev det kyllingelever – det virkede i mit hoved umiddelbart mere overskueligt. Og så må jeg indrømme, at det faktisk smagte godt …

Kyllingelever i sherry
400 g kyllingelever
2 spsk olivenolie
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg
1 dl tør sherry
Salt og peber
2 spsk hakket persille

Gratin de Fenouil
3 fennikel
2 1/2 dl madlavningsfløde
50 g reven comté eller parmesan
2 fed hvidløg, finthakket
Salt og peber

Kyllingelever i sherry
Rens kyllingeleverne ved at fjerne alle sener, og skær dem i mundrette stykker.

Opvarm olien på en pande, tilsæt løget og svits i 5 minutter, til det er klart, men ikke brunet. Tilsæt hvidløg og svits i yderligere 30 sekunder.

Tilsæt kyllingeleverne og steg dem i 4–5 minutter under konstant omrøring, til de er faste og brunede udvendig, men stadig rosa i midten. Tag leverne op med en hulske, og læg dem på et varmt serveringsfad og hold dem varme.

Hæld sherry på panden, skru op for varmen, og lad det koge i 3–4 minutter, så alkoholen fordamper og væsken koger ind. Skrab stegeskyen fri af bunden af panden og krydr med salt og peber.

Hæld sherrysaucen over leverne, og drys med persille.

Gratin de Fenouil
Skær fennikelknoldene i 2 cm tykke skiver på langs, så de stadig hænger sammen i bunden. Kog dem i 3–4 minutter i letsaltet vand, og lad dem derefter dryppe godt af.

Bland fløde, reven ost, hvidløg, salt og peber i en skål.

Skil fennikelknoldene forsigtigt ad, og læg dem i et smurt ovnfast fad. Hæld flødeblandingen over, og riv evt. lidt ekstra ost over.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, til når overfladen er gylden.

Reklamer

En mening om “Kyllingelever i sherry med Gratin de Fenouil”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s