Dampede(!) kinesiske brød med marineret kød

Char Siu Bao med kinesisk salat af spidskål og agurk (4 personer)

Brød (10–12 stk.)
1 spsk tørgær
2 1/2 vand, 40 grader
3/4 dl rørsukker
5–6 dl hvedemel
2 spsk rapsolie
Sesamolie til pensling

Kød
1 kg nakkekam (eller kyllingeinderfilet eller svinemørbrad eller andet lyst kød – everything goes)
3 fed hvidløg
3 spsk rørsukker
3/4 tsk Five Spice-krydderi (fås i thaisupermarkederne)
4 1/2 dl Hoisinsauce
3 spsk honning
2 spsk risvin eller tør sherry
4 1/2 spsk soya

Til topping
Koriander – og det skal være en hel masse!
Rød chili, hakket groft

Kål- og agurkesalat
225 g spidskål, meget fintstrimlet
1 god håndfuld salt
1 agurk, meget fintstrimlet
1 tsk sesamolie
2 spsk lys riseddike
1 tsk sukker

Brød
Bland gær med det varme vand til det er opløst og lad det stå i 10 minutter.

Bland sukker, mel og rapsolien med væsken.

Ælt hele svineriet sammen til en glat dej.

Kom lidt sesamolie i en skål, vend dejen rundt i den, så hele dejen får et tyndt lag på sig. Dæk med film og lad det hæve i 1 time.

Del dejen op i 10–12 stykker, rul dejen ud i aflange cirkler, ca 1/2 cm tykke. Pensl med sesamolie på indersiden og fold dem på midten.

Lad hæve under et viskestykke i 30–45 minutter.

Læg brødene i en dampkoger og damp dem til de er færdige. Det tager ca. 10–15 minutter. Brødene ser umiddelbart ikke færdige ud, når man kigger ned til dem, men det skal man ikke lade sig snyde af.

 

 

 

 

Char Siu
Skær kødet i ca. 10 cm lange stykker, som er ca. 2 cm brede.

Bland alle ingredienserne til en marinade, som du kommer ned i en frysepose sammen med kødet. Lad det marinere i omkring 8 timer eller natten over.

Tag kødet op og lad det dryppe af (gem marinaden), hvorefter du smider det i ovnen på 250 grader på en rist med en bradepande under. Du kan med fordel putte sølvpapir på bradepanden, for den er helv…. svær at gøre ren bagefter.

Steg kødet i ovnen i 10 minutter, tag det ud og pensl det med marinaden og vend det. Ind i ovnen igen i 10 minutter, ud til pensling og vending, ind i ovnen i 10 minutter og ud. Hvis kødet ikke er blevet sådan lidt branket på ydersiden, så giv det en gang grill.

Kyl kødet ind i brødet, som kan åbnes og prop en masse frisk koriander og friskhakket rød chili med derind. Kålsalaten ved siden af.

Kål- og agurkesalat
Drys kålen med salt og lad den stå og trække i 10 minutter. Hæld evt. væde saltet har trukket ud af kålen fra og skyld kålen. Bland den med agurkestrimlerne.

Pisk sesamolie, eddike og sukker sammen og vend grøntsagerne i dressingen. Servér straks!

Reklamer

4 meninger om “Dampede(!) kinesiske brød med marineret kød”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s