Chili-, mynte- og koriandercurry med naanbrød

Chili-, mynte- og koriandercurry med naanbrød (3 personer)

Curry
1 potte frisk koriander
1/3 pose frossen helbladet spinat (drænet for vand)
2 1/2 cm friskrevet ingefær
3 fed hvidløg
2–3 friske grønne chili (hakkede)
15 friske mynteblade
Saften af en halv citron
75 g fuldfed græsk yoghurt
4 spsk madolie
1 stort løg (finthakket)
700 g kyllingebryst skåret i mundrette stykker
1 tsk stødt gurkemeje
Salt

Naan
1 tsk tørgær
1 3/4 dl vand, 40 grader
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 knsp bagepulver
5 dl hvedemel
2 spsk madolie
2 1/2 spsk fuldfed græsk yoghurt
Smeltet ghee (eller alm. smør)

Curry
Kom koriander, spinat, ingefær, hvidløg, chili, mynte, citronsaft og lidt salt i en foodprocessor og blend det til en glat pasta. Tilsæt evt. lidt vand, hvis der er behov herfor.

Pisk yoghurten glat (vigtigt, da saucen ellers kan skille).

Svits løg i olien ved mellem varme i 5–6 minutter eller til løgene er klaret.

Tilsæt kylling og lynsteg i 2–3 minutter til kødet er lyst. Tilsæt gurkemeje, sukker og salt efter smag og lynsteg yderligere i 2–3 minutter. Skru ned og tilsæt halvdelen af yoghurten. Kog op og tilsæt resten af yoghurten. Lad det koge op til det minder om en tyk pandekagedej.

Tilsæt den grønne pasta og kog videre i 4–5 minutter under konstant omrøring.

Servér med naanbrød.

Naanbrød
Bland gær i vandet og lad det stå i 10 minutter.

Bland salt, sukker, bagepulver og mel i en anden skål, og tilsæt olie og yoghurt.

Bland dejvæsken i og rør sammen til en blød, jævn dej.

Lad dejen hæve under et viskestykke i 4–5 timer, til dejen har dobbelt størrelse.

Tænd ovnen med grill på 275 grader.

Ælt dejen i 2–3 minutter på en melet overflade og del den i 6 stykker.

Rul hvert stykke ud til en 20 cm lang oval og drys lidt mel over.

Varm en plade i ovnen og bag derefter 1–2 brød af gangen. Efter 2–3 minutter skal de få farve og blive luftige.

Tag dem ud og pensl med smeltet ghee eller smør.

Vent på ovnen bliver varm igen, og bag derefter de resterende brød.

Reklamer

7 meninger om “Chili-, mynte- og koriandercurry med naanbrød”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s